Kan du ikke finde det produkt, du leder efter?
Så prøv at se i vores produktkatalog som indeholder alle TotalEnergies og ELF produkter. Dette katalog indeholder en bred vifte af produkter inden for smøremidler og relaterede områder. Du kan finde detaljerede oplysninger om produkterne, herunder specifikationer, anvendelser og tekniske detaljer samt se sikkerhedsdatablade.
Vil du give feedback på vores anbefaling? Kontakt vores tekniske support.
Vores olieguide viser dig vores produktanbefaling på alle smøremidlerne til dit køretøj baseret på fabrikanternes specifikationer.
I vores brugervenlige olieguide kan du søge efter den rigtige olie til alle former for køretøjer. Anbefalingerne er baserede på bilfabrikanternes krav og specifikationer. Olieguiden giver anbefalinger til, hvilken olie du skal bruge til dit specifikke køretøj.
Viskositet - tynd eller tyk olie?
I forbindelse med olier til køretøjer taler man ofte om viskositet, som er en anden betegnelse for tykkelsen af en væske. Olier fås i alle slags viskositeter, og der er både fordele og ulemper, som man bør overveje inden sit valg af olie. For eksempel vil en tyndere olie hurtigere nå ud til vitale motordele på en kold vintermorgen end den tykkere olie, mens den tykkere olie til gengæld vil beskytte og smøre bedre ved højere temperaturer. I dag findes der et utal af viskositeter, så man kan finde lige netop den olie, der matcher fabrikantens specifikationer.
Olie til bil
For personbiler gælder det som tommelfingerregel, at man som minimum bør tjekke sin oliestand for hver 1.000 kørte kilometer. Der findes mange forskellige olier og bilmodeller, der både agerer forskelligt og ikke mindst har et varierende olieforbrug. Derfor anbefaler vi, at man altid undersøger, hvor tit man bør tjekke sin bils oliestand. Hvis du vil vide mere om olieanbefalingen til dit køretøj, så anbefaler vi, at du bruger vores olieguide ved at indtaste køretøjets oplysninger i felterne ovenfor.
Skift olien én gang om året
Det er vigtigt, at man regelmæssigt skifter bilens olie i henhold til fabrikanternes anbefaling. Der kan med tiden også ophobe sig klumper og små metalrester i olien, hvilket slider på de mekaniske dele – især hvis oliefiltret samtidigt er fyldt. Se i bilens instruktionsbog, hvor ofte du bør foretage et olieskift eller benyt dig nemt og hurtigt af vores olievælger herover, hvor du også finder den korrekte oliemængde. Prisen for et olieskift på et autoværksted ligger på omkring 1.000 kr., men varierer naturligvis alt efter, hvilket køretøj, det drejer sig om.