
LOKAL TILSTEDEVÆRELSE OG TEKNISK SUPPORT

TÆT SAMARBEJDE MED FØRENDE BIL- OG MOTORPRODUCENTER

KOMPLET PRODUKTSORTIMENT OG HURTIG LEVERING
Hvad er en god hydraulikolie til industrien?
En hydraulikolie har til opgave at overføre kraft fra energikilden i et hydraulisk system med så lidt energiforbrug som muligt. Denne proces kan optimeres, hvis du ved, hvilken type hydraulikolie der passer bedst til den specifikke opgave. Hydraulikolier fås derfor i mange forskellige varianter, som hver er udviklet til håndtering af forskellige typer driftsforhold. Derfor kan hydraulikoliens kemiske sammensætning variere meget, afhængigt af anvendelsesområdet, hvorfor det er vigtigt at bruge den korrekte hydraulikolie for at sikre, at du får mest effekt ud af det hydrauliske system.
I TotalEnergies sortiment af hydrauliske olier finder du flere forskellige højkvalitetsprodukter til alle anvendelsesområder - lige fra standard hydraulikolier til hydraulikolier med meget lavt flydepunkt, bionedbrydelige olier samt brandhæmmende produkter. Forskellen på de hydrauliske olier i vores sortiment er relateret til deres kemiske sammensætning. Ikke desto mindre bør en god hydraulikolie, uanset dens anvendelsesområde, have god smøreevne og friktionsreducerende egenskaber og god korrosionsbeskyttelse. Desuden skal den have god termisk stabilitet og oxidationsmodstand for at give en optimal beskyttelse af hydrauliksystemet.

TotalEnergies hydraulikolier til industrien
Hos TotalEnergies ved vi, hvor vigtigt det er at have kendskab til industriens specifikke behov og krav. Derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder og partnere. Dette giver os uvurderlige oplysninger, som vi bruger i produktudviklingen og når vi anbefaler smøremidler til vores kunder.
Alle TotalEnergies hydraulikolier har en fremragende ydeevne under alle driftsforhold og passer til alle højteknologiske applikationer. Test af TotalEnergies hydraulikolier viser, at de er karakteriseret ved bemærkelsesværdig god hydrolytisk stabilitet og filtrerbarhed. Et fremragende eksempel på dette er EQUIVIS HE, som er en hydraulikolie udviklet til optimering af hydrauliksystemets ydeevne og pålidelighed. Et højt viskositetsindeks giver en højere oliefilmtykkelse, der sikrer en bedre slidstyrke i hele levetiden. Desuden har EQUIVIS HE forbedrede anti-skum egenskaber og meget høj oxidationsstabilitet.
Et skifte til en specifik hydraulikolie er en lille detalje, som kan gøre en stor forskel for driften af det hydrauliske system. Vores eksperter kan hjælpe dig med at vælge den optimale hydraulikolie til din virksomhed og rådgive om korrekt anvendelse. Med vores viden kan vi sammen med dig optimere driftsforholdene, øge produktiviteten og reducere drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne.
Viskositet i hydraulikolie
Hydraulikolier har forskellige viskositeter, der angiver hvor flydende og bevægelig olien er ved forskellige temperaturer. Viskositetsgraden kendetegnes typisk ved betegnelsen ISO VG efterfulgt af et tal, der indikerer oliens viskositet ved en bestemt temperatur. En typisk formel for en hydraulikolies viskositetsgrad kunne altså være: ISO VG 150. Jo højere tallet er, des tykkere er olien. Det er vigtigt, at man vælger den helt rette olie, da viskositeten er afgørende for, hvordan og hvor meget olien bevæger sig rundt i hydrauliksystemet og dermed mindsker friktion, slid og energitab.
TotalEnergies tilbyder hydraulikolier i mange forskellige kvaliteter og viskositeter.
Stabil ydeevne året rundt
Gennem vores tætte samarbejde med industrien har vi erfaret, at der er behov for en stabil hydraulikolie med optimal levetid under rette forhold.
Vi rådgiver hele vejen
Hos TotalEnergies har vi stor erfaring inden for rådgivning blandt alle typer hydraulikolier og deres funktion i selv de mest komplekse systemer. Hvis I som virksomhed ønsker at optimere jeres olieforbrug, minimere energitab og spare penge på maskiner, så har vi den fornødne erfaring samt de produkter, der skal til for at sikre den bedste udnyttelse på alle parametre.